|
Med uddelinger på i alt 80 mio. kr. samt lån på 45 mio. kr. i 2005 har Lokale- og Anlægsfonden stor indflydelse på byggerier til idræt, kultur, teater og spejdersport. Den indflydelse bruger fonden aktivt, fx til nyskabende arkitektur.
De har set udviklingen i Lokale- og Anlægsfonden: Idrætsmønstret i Danmark er under kraftig forandring, og det kræver andre faciliteter. Eller som det formuleres i fondens strategi for perioden 2006-2008: "Det tilstræbes, at projekterne samlet set sikrer mangfoldighed i brugernes muligheder for at vælge udfoldelsesform og faciliteter.".
Den folkelige idræt er nemlig ikke længere blot boldspil og gymnastik, men også almindelig motion, styrketræning og golf. I stigende grad foregår aktiviteterne desuden uden for klubberne og i private fitnesscentre.
Der er desuden kommet langt flere ældre idrætsudøvere (alene stavgang!). Og der er især langt flere uorganiserede idrætsudøvere end tidligere. Derudover har de traditionelle idrætsgrene fået stærk konkurrence fra fx aerobic, fitness, kampsport og golf.
Fravalgte det traditionelle
En undersøgelse af idrættens udvikling fra 1993 til 2004 i Fyns Amt giver et fingerpeg om den generelle udvikling. I alt dyrker 57% af den voksne befolkning regelmæssigt mindst én idrætsgren, 23% dyrker udelukkende idræt uden for foreningerne, men den andel udgør i virkeligheden 37% af den voksne befolkning, fordi mange foreningsmedlemmer sideløbende dyrker idræt uden for foreningerne.
Undersøgelsen viser også, hvordan deltagelse i de enkelte idrætsgrene udvikler sig. Jogging og motionsløb er fx vokset fra 3 til 14% i perioden, styrketræning fra 2 til 10% og svømning fra 10 til 17%. Desuden er der sket stor vækst inden for cykling, aerobic, yoga og afspænding og kampsport. Og der er sket en lille stigning inden for sejlsport, windsurfing, roning, skydning og dans. Flere af boldspillene er gået tilbage, dog har fodbold beholdt sin position.
Idrætsskolerne i Oure så for flere år siden udviklingen, og man fravalgte den traditionelle gymnastik, folkedans samt hele "landsstævnekulturen", som de store idrætsorganisationer havde udnævnt til den folkelige kultur. Til gengæld inddrog man idrætsgrene, der ikke blev dyrket på højskoler og efterskoler, fx surfing, aerobic, alpint skiløb - og det der vakte størst forargelse i højskolekredse: golf.
Undervisningsministeriet gik i gang med at undersøge, om det var lovligt at tilbyde højskolekurser i golf, surfing eller ballet. Og det var det, erklærede ministeriet i 1996.
Ny arkitektur - og gammel
Flere steder i landet har fonden kunnet hente argumenter til at fremtidens idrætsbyggeri skal være mere alsidigt og fleksibelt, fx i DGI-huset i det centrale Århus, indrettet i tidligere DSB-værksteder. Her viste en undersøgelse i maj 2005 at det fleksible idrætsmiljø dels har fået nye brugere. 11% havde ikke tidligere dyrket idræt, og de der dyrkede det i forvejen var blevet mere aktive. Ifølge undersøgelsen har det bl.a. været inspirationen fra fitness-kulturen, som har fået folk til at være aktive, bl.a. uforpligtende og fleksibel træningsmulighed.
Byggeriet skal dog ikke blot være fleksibelt, hvis det skal støttes af Lokale- og Anlægsfonden. Det skal også arkitektonisk i orden, og siden sin etablering i 1994 har man støttet projekter, som i videst muligt omfang er nyskabende i funktion og arkitektur, og som "… repræsenterer arkitektonisk kvalitet."
En nok så stor udfordring er de eksisterende haller, fortrinsvis bygget i 1960'erne og 1970'erne, og fortrins bygget til traditionelt boldspil, og derfor for en stor dels vedkommende uegnede til fremtidens idrætsudøvelse - og til nutidens kvindeidræt. Kvinderne er næsten lige så aktive idrætsudøvere som mænd (på Fyn 53% mod mændenes 60%), men på top 10-listen over de mest dyrkede kvindeidrætter foregår kun én i en idrætshal.
Ifølge Lokale- og Anlægsfonden skal der de kommende år ombygges ca. 1.400 haller for et samlet beløb på 4-6 mia. kr. for at de kan leve op til fremtidens krav. Derfor satte fonden i sommeren 2005 en arkitektkonkurrence i gang, og man lægger for med ombygninger af 3 haller i foråret 2006. (I fondens bogudgivelse "Idrætshaller for fremtiden - en anden boldgade" fra januar 2006 bliver projekterne præsenteret).
Fra rådhuskultur til vandkultur
At fonden har sat øget fokus på arkitektur kan også aflæses i begrebet "arkitektonisk testamente", som man lancerede i oktober 2005. Det skal muliggøre ændringer efter arkitektens død, og det kan blive rigtigt aktuelt med ombygningen af utidssvarende haller - og meget andet arkitektur. Gentofte Kommune (hvis borgmester også er formand for fonden) fik fx afslag fra fredningsmyndighederne på at ombygge Munkegårdsskolen, tegnet af Arne Jacobsen, så den kunne leve op til kommunens nye folkeskoleprojekt.
Fonden har i første omgang planlagt et forsøg, hvor arkitekterne bag 10 af fondens projekter skal skrive et testamente for deres byggeri, bl.a. skal de beskrive om materialer og facader kan ændres - og om arkitekten ville have gjort noget anderledes, hvis der havde været penge til det!
Et andet stort udspil fra fonden bliver de tiloversblevne rådhuse fra den nye kommunalreform i 2007. Her forudser man, at mange rådhuse vil blive solgt til kontor- og boligformål, men da de ofte ligger centralt, kunne de blive omdannet til idræts-, kultur- og fritidsformål, mener man i fonden.
Et eksempel til efterfølgelse kunne netop være DGI-huset i Århus. Eller DGI-byen i København fra 1997. Stedet bruges både traditionelt af mange foreninger, men giver desuden et bredt tilbud til den uorganiserede idrætskultur. Den største nyskabelse var dog nok opgøret med det traditionelle svømmebassin med Vandkulturhuset - som tydeligvis var inspireret af de forskellige private "vandlande" - og som har videregivet inspiration til de andre nuværende og kommende vandkulturhuse.
Søndag Aften 02/2006
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
