Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Februar 2006
Dummebøder til biblioteker
Københavnske biblioteker vil ikke bruge emails til at minde lånerne om bøger der snart skal afleveres. Argumentationen imod denne elektroniske brugerservice er til dumpekarakter.
CulturCommentar:
Flere og flere folkebiblioteker bruger moderne teknologi til at kommunikere med lånerne. Bibliotek.dk er det flotteste eksempel. Måned for måned udvider danske folkebiblioteker de elektroniske kommunikationemuligheder med lånerne. Det myldrer med forskellige ideer og initiativer i det ganske land. Eksempelvis har en række kommuner etableret en email- og sms-service for at minde lånere om, at bøger snart skal afleveres.
Dog ikke i landets hovedstad, Københavns kommune. Her går biblioteksvæsenet ligefrem imod email-varsling. Og man gør det med en argumentation, der ville få bibliotekssagens fader, salig Thomas Døssing til at rotere og som fremover vil kunne bruges som skrækeksempel ved undervisning i etik i den offentlige forvaltning.
Bibliotekerne har to argumenter imod email-varsling:
borgerne skal stilles lige
mistede indtægter
Forskelsbehandling uha-da
Argumenterne står på Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside.
Bibliotekerne i København er en del af den offentlige forvaltning. En helt overordnet forudsætning for al offentlig forvaltning er, at vi så vidt muligt skal stille borgerne lige.
120.000 lånere har tilmeldt sig vores servicetilbud om gratis reserveringsmeddelelser på e-mail og/eller sms, men vi har samtidig 130.000 lånere, der ikke har tilmeldt sig denne service.
Hvis vi overgår til også at sende gratis påmindelser før lånetidens udløb til de 120.000, vil vi alt andet lige stille dem bedre end de 130.000, som ikke er omfattet af ordningen.
Man argumenterer altså imod elektronisk service, fordi halvdelen af lånerne endnu ikke bruger elektronisk kommunikation med bibliotekerne. En klassisk forvaltningsargumentation, som er til at forstå og forklare. Men som alligevel må være lidt vanskelig at få lånere til at forstå, når samme biblioteksvæsen tilbyder onlinebrugere, at de kan sætte deres reservation på standby mens man er på ferie (forskelsbehandling, det kan ikke-elektroniske brugere ikke). Københavns biblioteksvæsen er med i Bibliotekernes Netmusik, som udlåner musik - uden karenstid (forskelsbehandling, det kan ikke-elektroniske brugere ikke). Gennem fjernadgang kan man søge i en masse biblioteksdatabaser (forskelsbehandling, det kan ikke-elektroniske brugere ikke). Brugere kan gratis downloade og printe noder fra sheetmusicnow.com (forskelsbehandling, det kan ikke-elektroniske brugere ikke). Og lånere kan betale deres gæld til bibliotekerne online (forskelsbehandling, det kan ikke-elektroniske brugere ikke). 19. januar i år har kommunen desuden besluttet, at bibliotekerne må sende sms-besked til lånere om, at de kan hente reserveret materiale (forskelsbehandling, denne service omfatter kun elektroniske brugere).
Københavns kommune forskelsbehandler altså i forvejen i allerhøjeste grad email- og sms-brugere. Hvorfor er det så lige, at denne forskelsbehandling er så slem? Og har det ikke netop været en væsentlig startegi fra det offentliges side gennem de sidste 5-8 år at tilbyde flere og flere fordele for onlinebrugere for at styrke den digitale forvaltning?
Bedre etik hos politiet
Svaret ligger vel reelt i det andet argument, økonomien. Bibliotekerne risikerer (sic!) nemlig at flere lånere vil aflevere bøger til tiden. De fleste som interesserer sig for biblioteksdrift vil synes at dette er glimrende, for så kan flere bøger komme hurtigere i cirkulation og ventetiden i reservationskøerne kan blive kortere. Men i Københavns kommune er man bange for at miste bødeindtægter. Som man skriver: "Erfaringer fra andre biblioteker viser at indførelse af servicen med automatisk udsendelse af e-mail/sms før lånetidens udløb bevirker en betydelig reduktion i gebyrindtægterne." Altså flere afleverer til tiden.
Københavns holdning til email-varsler ville svare til, at politiet modsatte sig opsætning af flere skilte med hastighedsbegrænsning - i rædsel for at Staten ville miste indtægter fra fartbøder. Politiet har heldigvis en højere etisk standard end de københavnske biblioteker.
Pudsigt nok har Københavns kommune netop vedtaget at korte den almindelige lånetid ned fra 5 til 4 uger. Alt andet lige må dette forventes at give flere lånetidsoverskridelser. Dels fordi der bliver kortere tid til at nå at læse bøgerne i, dels fordi lånere kan have indgroede vaner om de fem ugers afleveringsfrist. Dette giver dog ikke kommunen anledning til at opjustere forventningerne til årets bødeindtægter. Begrundelsen for nedsættelsen af lånetiden er, at "forøge cirkulationen af materialer, så flere får glæde af den samlede materialebestand". Mærkeligt, at en sådan overvejelse end ikke indgår i Københavns Kommunes Bibliotekers overvejelser for eller imod e-mail varsling.
Københavns kommunes gebyrer for sent afleverede materialer er i øvrigt væsentligt lavere end de maksimale rammer, der er givet i biblioteksloven.
Kære KKB: det kan godt være jeres politikere (endnu) ikke har givet lov til at udvide servicen på et dette felt og at en sådan beslutning har en økonomisk usikkerhed. Så sig det. Og argumenter sagligt pro et contra. I stedet for at havne i en forvaltningsetisk blindgyde. Det klær ikke bibliotekssagen.
Tom Ahlberg ansvarshavende redaktør
Søndag Aften 02/2006
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
