Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Maj 2010


Uenighed om Københavns Teater


Samle eller splitte - der er to veje for Københavns Teater.

Der kan tilsyneladende ikke føres en overordnet teaterpolitisk diskussion i Danmark, uden at Københavns Teater kommer til at fremstå som et centralt problem. Også Teaterudvalgets rapport "Veje til udvikling" peger på væsentlige problemer i konstruktionen Københavns Teater - og splitter udvalgets ellers enige anbefalinger.

Rapportens hovedkonklusion er, at "konstruktionen Københavns Teater ikke bevares i sin nuværende form". Dette begrundes med:
  • ledelsesmæssig uklar struktur med lokale bestyrelser, som ikke ansætter egen ledelse,
  • ikke behov for branding af koncernen,
  • mere fokus på synergien mellem teatrene,
  • mere fokus på de udviklings- og samarbejdspotentialer, der er i hele det danske teaterliv.
Rapporten peger på to mulige løsninger: enten centralisering til en stærk og samlet organisation eller decentralisering til helt selvstændige teatre.

At samle gør stærk

Centralisering vil indebære afskaffelse af de decentrale bestyrelser og dermed også fælles økonomi (hvilket dog ikke fremgår af rapporten). Samarbejdet mellem bestyrelsen og de enkelte ledere skal foregå gennem endnu en unik ledelseskonstruktion i dansk teater: lederne tilforordnes bestyrelsen i sager, der vedrører det enkelte teater.

Hvorledes denne "tilforordning" skal forstås forklares ikke nærmere. Måske kan man antage, at man nærmer sig en slags bunden observatørstatus, hvor der på en eller anden måde skal defineres undtagelser, således at bestyrelsen kan have interne, kritiske diskussioner uden at være bundet af tilstedeværelse fra den tilforordnede.
Herudover skal der etableres et rådgivende kunstnerisk råd for hele Københavns Teater udpeget af de enkelte teaterledere. Også denne konstruktion er pudsig, idet den dels indikerer mistillid til, at bestyrelsen for Københavns Teater selv kan strukturere kunstneriske udviklingsdiskussioner, dels indeholder gode muligheder for kortslutning mellem de tre niveauer: bestyrelse, teaterdirektører og kunstnerisk råd.

Man må forestille sig, at Teaterudvalgets uenighed om løsninger for Københavns Teater er udtryk for lange diskussioner og underliggende kompromisser. Såfremt hovedanken mod konstruktionen Københavns Teater er, at den er ledelsesmæssig uklar, er det ikke lykkedes med centraliseringsmodellen at fremlægge en troværdig løsning på netop dette problem.

Til gengæld ser Teaterudvalget et perspektiv i et stærkt Københavns Teater som drivkraft i bedre publikumsarbejde og som den organisation, der vil kunne løfte udvalgets ønske om at etablere en international teaterfestival i København.

At sprede gør fri

Decentraliseringsmodellen følger i tråd med forslaget fra Den selvbestaltede Teaterlovskommission (se Søndag Aften arkiv), hvori de enkelte teatre under nuværende Københavns Teater gøres selvstændige og opnår støtte fra Scenekunstudvalget. Københavns Teater slettes fra teaterloven, og herefter kan de enkelte teatre frivilligt afgøre i hvilket omfang de ønsker at samarbejde under mere eller mindre bundne former.

Rapporten konkluderer, at det nuværende Scenekunstudvalg skal følge udviklingen i Københavns Teater nøje og herefter komme med anbefaling af valg af fremtidig løsning. Dette uagtet, at det nuværende Scenekunstudvalg ikke har nogen lovbestemt hjemmel i forhold til Københavns Teater. Scenekunstudvalget kan udtale sig om alt vedrørende teater i Danmark, men det vil være et betydeligt brud på praksis ligefrem at lade Scenekunstudvalget foranstalte et omfattende analysearbejde om Københavns Teater. I traditionel hierarkisk sammenligning er Scenekunstudvalget og Københavns Teaters bestyrelse parallelle, begge udpeget af kulturministeren. Københavns Teater endda stærkere målt i budgetansvar og organisation.

I sidste ende vil beslutningen om Københavns Teaters fremtid blive politisk, derfor vil det være mere naturligt at lade kulturministeriet foranstalte det nødvendige grundlag for beslutninger.

Trods uenighederne internt i Teaterudvalget, lader det til, at udvalget nærmest hælder til en decentraliseringsmodel: "Dybest set bør det være de enkelte teatre, der i sidste ende afgør, om de finder det økonomisk, strategisk og kunstnerisk fornuftigt at fungere under en fælles paraply".

Diskussionen om Københavns Teater er langt fra til ende.

  Læs også:
Fagre nye teaterverden
Mere balanceret teaterlandskab
Fra arkivet:
Ris og ros til Københavns Teater
Fedtlag, vokseværk og centralisering
Professionelle ballademagere
Cultural Governance
Mens vi venter på ministeren
Statens hovedstadsteater
Københavns teaterkoncern
Farvel til Gladsaxe Teater
Hovedstad uden teaterpolitik

Søndag Aften 05/2010       Del

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2008






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.