|
Kunststøtteudvalgets rapport anbefaler bevaring af armslængdeprincippet
i fordelingen af støtte til kunsten og etablering af et nyt kunstinstitut, der
fremover skal fordele al kunststøtten.
Kunststøtteudvalgets rapport kom ud under valgkampens sidste dage, hvor konkurrencen om
opmærksomhed var hård. Efter ni måneders arbejde præsenterede udvalget en rapport med en klar
anbefaling: nedlæg Statens Kunstfond og Statens Kunstråd og opret ét, samlet organ til at fordele
kunststøtten fremover. Det er et ligeså enkelt som kontroversielt bud på, hvordan situationen
med en kunststøtte, som Per Stig Møller har kaldt ”et hus med alt for mange gesimser, altaner og
karnapper” kan laves om til noget enklere og mere strømlinet. Én, lang arm til at håndtere statens
kunststøtte.
Kunststøtteudvalget blev nedsat i efteråret 2010 efter en ophedet debat om netop kunststøtten og
fik til opgave at analysere og vurdere den statslige kunststøtte og komme med anbefalinger til den
fremtidige indretning af støtten.
Fra mange arme til én, lang arm
Rapportens største og mest gennemgribende forslag er at nedlægge de nuværende armslængde-
organer, Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. De skal erstattes af et kunstinstitut – ét samlet,
armslængde-organ til fordeling af al kunststøtten bortset fra støtten til film, som skal bevares i Det
Danske Filminstitut, som udvalget har skævet til i forslaget til opbygningen af det nye kunstinstitut.
Det nye institut skal ledes af en bestyrelse på syv personer, hvoraf formanden udpeges af
kulturministeren og de andre af et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra kunstneriske
interesseorganisationer. Bestyrelsen skal ikke selv fordele kunststøtte, men nedsætte og bemande
udvalg, der skal varetage den konkrete støttetildeling. Både bestyrelse og udvalgsmedlemmer
beskikkes for fire år og kan ikke genbeskikkes. Bestyrelsen ansætter også direktionen; den nuværende kunststyrelses væsentligste arbejdsopgaver vil indgå i Kunstinstituttet.
Denne nye konstruktion indebærer, at de to repræsentantskaber for hhv. Statens Kunstfond og
Statens Kunstråd nedlægges. Dette for at styrke uafhængigheden af både det politiske system og
kunstlivets repræsentanter. På den måde søges armens afstand forøget i forhold til den nuværende
konstruktion.
Kunststøtteudvalget har ikke kunnet blive enige om, hvorvidt det skal politisk fastlægges, om fordelingen af
støtte mellem kunstarter og tilskudstyper skal ske politisk eller ude i kunstinstituttet. Et flertal i
udvalget anbefaler, at fordelingen sker i instituttet, mens et mindretal anbefaler, at det sker politisk.
På samme måde er der to bud på, hvor mange udvalg, der skal nedsættes til at fordele støtten. Hvor
flertallet peger på et udvalg for hver af kunstarterne, peger et mindretal på to udvalg for flere af
kunstarterne, således at arbejdslegater tildeles af særlige udvalg.
Væk med automatikken
Rapporten forholder sig også til den del af kunststøtten, som ligger udenfor armslængde-
organerne og som udgør hovedparten af den støtte, som Kulturministeriet uddeler. Det er støtten
til kunstinstitutioner såsom Det Kongelige Teater, landsdelsteatrene og – orkestrene m.m.
(men ikke kunstmuseer) som fordeles administrativt.
Det anbefales, at denne del af støtten, som ifølge rapporten udgør 2/3 af den samlede statslige kunststøtte i højere grad underlægges
kvalitetsvurderinger end tilfældet er i dag. Anbefalingen går ikke så langt som til at ville lægge
den del af støtten ind i det nye armslængde-organ, men derimod til at pege på, at der skal etableres
en ordning, hvor kunstinstituttet jævnligt skal inddrages i kvalitetsvurderinger af de støttede
institutioner til brug for ministerens afgørelser om støtte.
Det skal dog ikke alene være kvalitetskriterier, der afgør støtten til kunstinstitutionerne –
geografiske hensyn må også tages i betragtning og der peges ligefrem på en model i stil med den
hollandske, hvor institutioner er delt op i to kategorier: én der er underlagt kvalitative vurderinger,
og én der er baseret på kunstpolitiske hensyn såsom geografi m.m.
De livsvarige ydelser, som i dag betragtes som en af de fornemste udmærkelser, en kunstner kan
modtage, foreslås justeret, så de i højere grad sikrer kunstnerne en minimumsindtægt end tilfældet
er i dag. Til gengæld kan man så ikke søge om arbejdslegater, når man modtager den livsvarige
ydelse.
Af Mia Fihl Jeppesen, kultur- og udviklingskonsulent, Albertslund Kommune.
Forfatter til bogen Kulturen, kunsten og kronerne. Kulturpolitik i Danmark 1961-2001.
Princippet om en arms længdes afstand
Godt bud på kunststøtten
Søndag Aften
10/2011
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|