Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Oktober 2011


Èn arm til kunsten


Kunststøtteudvalgets rapport anbefaler bevaring af armslængdeprincippet i fordelingen af støtte til kunsten og etablering af et nyt kunstinstitut, der fremover skal fordele al kunststøtten.

Kunststøtteudvalgets rapport kom ud under valgkampens sidste dage, hvor konkurrencen om opmærksomhed var hård. Efter ni måneders arbejde præsenterede udvalget en rapport med en klar anbefaling: nedlæg Statens Kunstfond og Statens Kunstråd og opret ét, samlet organ til at fordele kunststøtten fremover. Det er et ligeså enkelt som kontroversielt bud på, hvordan situationen med en kunststøtte, som Per Stig Møller har kaldt ”et hus med alt for mange gesimser, altaner og karnapper” kan laves om til noget enklere og mere strømlinet. Én, lang arm til at håndtere statens kunststøtte.

Kunststøtteudvalget blev nedsat i efteråret 2010 efter en ophedet debat om netop kunststøtten og fik til opgave at analysere og vurdere den statslige kunststøtte og komme med anbefalinger til den fremtidige indretning af støtten.

Fra mange arme til én, lang arm

Rapportens største og mest gennemgribende forslag er at nedlægge de nuværende armslængde- organer, Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. De skal erstattes af et kunstinstitut – ét samlet, armslængde-organ til fordeling af al kunststøtten bortset fra støtten til film, som skal bevares i Det Danske Filminstitut, som udvalget har skævet til i forslaget til opbygningen af det nye kunstinstitut.

Det nye institut skal ledes af en bestyrelse på syv personer, hvoraf formanden udpeges af kulturministeren og de andre af et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra kunstneriske interesseorganisationer. Bestyrelsen skal ikke selv fordele kunststøtte, men nedsætte og bemande udvalg, der skal varetage den konkrete støttetildeling. Både bestyrelse og udvalgsmedlemmer beskikkes for fire år og kan ikke genbeskikkes. Bestyrelsen ansætter også direktionen; den nuværende kunststyrelses væsentligste arbejdsopgaver vil indgå i Kunstinstituttet.

Denne nye konstruktion indebærer, at de to repræsentantskaber for hhv. Statens Kunstfond og Statens Kunstråd nedlægges. Dette for at styrke uafhængigheden af både det politiske system og kunstlivets repræsentanter. På den måde søges armens afstand forøget i forhold til den nuværende konstruktion.

Kunststøtteudvalget har ikke kunnet blive enige om, hvorvidt det skal politisk fastlægges, om fordelingen af støtte mellem kunstarter og tilskudstyper skal ske politisk eller ude i kunstinstituttet. Et flertal i udvalget anbefaler, at fordelingen sker i instituttet, mens et mindretal anbefaler, at det sker politisk. På samme måde er der to bud på, hvor mange udvalg, der skal nedsættes til at fordele støtten. Hvor flertallet peger på et udvalg for hver af kunstarterne, peger et mindretal på to udvalg for flere af kunstarterne, således at arbejdslegater tildeles af særlige udvalg.

Væk med automatikken

Rapporten forholder sig også til den del af kunststøtten, som ligger udenfor armslængde- organerne og som udgør hovedparten af den støtte, som Kulturministeriet uddeler. Det er støtten til kunstinstitutioner såsom Det Kongelige Teater, landsdelsteatrene og – orkestrene m.m. (men ikke kunstmuseer) som fordeles administrativt.

Det anbefales, at denne del af støtten, som ifølge rapporten udgør 2/3 af den samlede statslige kunststøtte i højere grad underlægges kvalitetsvurderinger end tilfældet er i dag. Anbefalingen går ikke så langt som til at ville lægge den del af støtten ind i det nye armslængde-organ, men derimod til at pege på, at der skal etableres en ordning, hvor kunstinstituttet jævnligt skal inddrages i kvalitetsvurderinger af de støttede institutioner til brug for ministerens afgørelser om støtte.

Det skal dog ikke alene være kvalitetskriterier, der afgør støtten til kunstinstitutionerne – geografiske hensyn må også tages i betragtning og der peges ligefrem på en model i stil med den hollandske, hvor institutioner er delt op i to kategorier: én der er underlagt kvalitative vurderinger, og én der er baseret på kunstpolitiske hensyn såsom geografi m.m.

De livsvarige ydelser, som i dag betragtes som en af de fornemste udmærkelser, en kunstner kan modtage, foreslås justeret, så de i højere grad sikrer kunstnerne en minimumsindtægt end tilfældet er i dag. Til gengæld kan man så ikke søge om arbejdslegater, når man modtager den livsvarige ydelse.

Af Mia Fihl Jeppesen, kultur- og udviklingskonsulent, Albertslund Kommune.
Forfatter til bogen Kulturen, kunsten og kronerne. Kulturpolitik i Danmark 1961-2001.

 
Princippet om en arms længdes afstand
Godt bud på kunststøtten

Søndag Aften 10/2011       Del

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2011






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.