Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


December 2012


Museumslov på plads


Ny museumslov vedtages om kort tid. Loven bekræfter blot den hidtidige udvikling.

Folketinget har været gennem de væsentligste forhandlinger om en ny museumslov. Folketingets kulturudvalg afgiver betænkning i begyndelsen af december, så loven kan blive færdigbehandlet i løbet af denne samling.

Efter flere års tilløb, er arbejdet med en ny museumslov ved at være færdigt. I forhold til den kritik, der har været af det oprindelige høringsforslag (se Søndag Aften arkiv), er der sket ændringer på en række væsentlige felter.

Mange har set lovforslaget som udtryk for fortsat centralisering af danske museer. Blandt andet har forslaget, om at de enkelte museer skal have egenindtægter på minimum 2 mio. kr. for at kunne opnå statstilskud, været kritiseret. Mange har frygtet, at dette vil medføre lukning af 5-10 museer.

Dette imødekommer man ved at etablere en dispensationsordning, så ministeren kan fravige kravet om 2 mio. kr., hvis denne skønner, at pågældende museer alligevel lever op til de kvalitetskrav, der i øvrigt stilles til statsanerkendte museer.

Oppositionen har desuden kritiseret lovforslagets etablering af centrale strategiske puljer (se Søndag Aften arkiv).

Gradbøjning af ph.d.

En del af hensigten med den nye museumslov er at opkvalificere forskningen. Dette blev udmøntet i det oprindelige lovforslag til et krav om, at "ansøger skal have en ph.d.-grad eller være forskerbedømt på tilsvarende niveau for at kunne ansøge om midler til forskningsprojekter."

Mange har kritiseret dette ph.d.-krav, primært for at virke for rigoristisk. Dette løses ved at den samlede forskningspulje deles i to puljer - en der skal administreres af Kulturministeriets Forskningsudvalg, og en der skal administreres af Kulturstyrelsen efter indstilling fra styrelsens kommende faglige råd. Opdelingen af puljerne skal fremgå af finansloven.

Det er påfaldende, at en lov, der har til hensigt at gøre den samlede museumsadministration mindre bureaukratisk, indeholder krav, som er så skarpt formulerede, at man for at imødegå kritikken er nødt til at lave et nyt, endnu mere bureaukratisk system. Der vil nemt opstå en situation, hvor de to parallelle administrationer af forskningsmidler, arbejder i parallelle universer. Indimellem kritiseres kulturministeriet for at have for mange kasser - her er et eksempel på, hvordan sådanne opstår.

Pudsigt nok er der især fra borgerlig side stor bekymring for, at kravet om ph.d.-grad for at få del i forskningsmidlerne vil føre til øgede lønudgifter for museerne. Det er nok begrænset, hvor meget større lønudgifter dette vil føre til for de enkelte museer. Men normen i folketingets bevillingspolitik har gennem mange år været, at institutioner selv må bære udgiften til opkvalificering af medarbejdere. Forhåbentlig bliver de pågældende medarbejdere mere værd af et højere uddannelsesniveau og bibringer derved museerne mere kvalitet.

Når man har opjusteret krav til ledende - eller andre - medarbejdere på skoler, i ministerier eller andre offentligt finansierede institutioner, har man heller ikke øget bevillingsrammerne. Heller ikke i VK-årene.

Museumsbestyrelser

Især Venstre har argumenteret for, at der skal etableres bestyrelser for centrale statslige museer. Derfor stiller partiet forslag om, at der etableres sådanne bestyrelser for såvel Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst.

Socialdemokraterne har tidligere argumenteret for sådanne bestyrelser som mellemled mellem Kulturministeriet og museernes ledelse - svarende til fx Det Kongelige Teaters bestyrelse. Dette synspunkt nyder tilsyneladende ikke opbakning fra alle regeringspartier.

Danske museumslove har hidtil været vedtaget med brede flertal. Denne gang tyder det på, at der vil være et stort mindretal, der stemmer imod loven.

Lovgivningsretorik

Forarbejdet til den nye museumslov har været i gang gennem nogle år, dels gennem et omfattende udrednings- og dialogarbejde med museerne siden 2010, dels ved at museerne (og især kommunerne) allerede efter kommunalreformen igangsatte en omfattende bølge af sammenlægninger af museer.

Kulturministeren har derved "arvet" initiativet til ny museumslov fra sin forgænger og har tidligt valgt at præsentere forslaget som en væsentlig modernisering, som kan udmøntes i fornyelse.

Det væsentligste element i den nye museumslov er forenkling i tilskudsstrukturen. Nærlæser man Kulturministeriets såkaldte høringsnotat, som er svar på de kommentarer, der er kommet gennem den formelle høring om lovforslaget (se Søndag Aften arkiv), så bliver det helt tydeligt, at den eneste reelle ændring er netop tilskudsstrukturen. Næsten alle øvrige kritiske kommentarer besvares med, at dette forhold blot er en ajourføring af nuværende lov.

Realiteten i den kommende museumslov er også, at loven er gennemført. Gennem en femårig proces har museerne fundet sammen både formelt gennem sammenslutninger og gennem kollegiale fora, så hele området står langt mere samlet end før. Museumslovens primære anliggende er at bekræfte denne udvikling. Man skaber nye formelle tilskudsrammer, som museerne skal lære at tilpasse sig. Men loven er blot et symbol på dette. Den reelle museumsudvikling foregår allerede derude - på de mange statsanerkendte og ikke-statslige museer.

Søndag Aften 12/2012       Del

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2012






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2012 Søndag Aften.. All rights reserved.